Tornsbjerggårds Støtteforening

Tornsbjerggårds Støtteforening består af forældre, pårørende, ansatte og venner af Tornsbjerggård.

Foreningens formål er at arbejde aktivt for engagement og opbakning til de aktiviteter, der foregår på Tornsbjerggård og for stedets beboere.

Hvert år laver vi en sommerudflugt for beboerne, deres pårørende og foreningens støttemedlemmer. Vi afholder en fest i vinterhalvåret og deltager i den årlige Æblehøstfest. Når det er muligt bidrager vi også med praktiske og håndværksmæssige opgaver på Tornsbjerggård.

Støtteforeningen arbejder desuden for at skaffe midler via fondsansøgninger, medlemskontingenter, donationer og arrangementer. Støtteforeningens gaver gavner det gode liv på gården – lige nu er vi optaget af at skaffe midler til en sansehave og etablering af smukke og funktionelle udenomsarealer i forbindelse med det nye byggeri, som vi følger tæt og tager aktiv del i.

Læs vores seneste nyhedsbrev her

Æblehøst 2022

Bliv medlem og støt vores arbejde

Har du/I lyst til at blive medlem og yde et bidrag, er I meget velkomne.

Kontingent er 150,- kr pr person pr år – donationer til arbejdet er naturligvis også velkomne.

Beløbet kan indbetales på MobilPay: 581451 – Støtteforeningen Tornsbjerggård

Eller på konto: 9570-13357382, Danske Bank

Som medlem modtager I enkelte gange om året vores nyhedsbrev og invitation til årets sommerudflugt. Af denne grund vil vi gerne have fulde navn og mailadresse. Dette kan tilføjes i kommentarfeltet på MobilPay eller sendes som mail til margit@tornsbjerggaard.dk