Vi bager langt det meste af det brød, som spises på Tornsbjerggård, således at der altid er frisk bagværk til alle.
Vi er et produktionsværksted, men samtidig er det vigtigt, at de medarbejdere, der er i bageriet, også får ejerskab og bliver opøvet i at lave et selvstændigt stykke arbejde. F.eks. har flere bagere tilbagevendende ugentlige opgaver.

Vi bager selv rugbrød, knækbrød, brød og boller. Den søde tand bliver også tilgodeset, når vi bager kage til særlige lejligheder – naturligvis også til forskellige diæter.
Desuden er der müesli, surdejsbrød og indimellem madbrød til frokosten på programmet.

Alt afhængig af hvilken bagedag vi har, er der 3-4 medarbejdere i bageriet, 1 værkstedsleder og 1 volontør/studerende.

Vi holder til i stuehusets køkken, hvor vi har en stor røremaskine, stor bageovn og div. hjælpemidler, så vi kan lave brød og kager i tilstrækkeligt store portioner.