ÅRETS JULEGAVE:

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter vores byggeri med 25 millioner

Lige her inden jul har vores forstander Gitte Standly Henriksen fået årets bedste opringning: Den A.P. Møllerske Støttefond har besluttet at støtte vores projekt Bolig til hele livet med 25 millioner kroner til opførelse af 16 nye boliger til vores beboere.

Det betyder at vores samlede projekt, der også indeholder et multihus, nu er meget tættere på at kunne føres ud i livet. Som Gitte siger:
“Vi skal nok finde de sidste 9 millioner også. Med så stor en donation bekræfter Den A.P. Møllerske Støttefond jo, at vi har et enestående godt projekt. Vi har flere ansøgninger ude og er sikre på, at andre fonde gerne vil være med, nu hvor størstedelen af byggeriet er finansieret, det er jo en meget fornem blåstempling af vores arbejde.”

Læs pressemeddelelsen her
Læs mere om projektet  Bolig til hele livet her

Bevillingsbrev

Om os

Tornsbjerggård er et mindre bofællesskab for mennesker med udviklingshæmning. Vi ligger i den smukke østjyske natur mellem Odder og Hovedgård. Nøgleord for os er: Den enkelte beboers trivsel, et berigende arbejds- og kulturliv, bæredygtighed, økologisk/biodynamisk mad.
Se mere her.

Hverdagen

Ethvert menneske har brug for at kunne danne sin egen identitet. Se vores bud på, hvordan det kan realiseres gennem et alsidigt og meningsfuldt arbejdsliv, tilpasset den enkeltes muligheder, og et mangfoldigt udbud af kulturelle aktiviteter.
Læs mere om vores værksteder her.

Her og nu

Se vores nye byggeri. Arkitekt Morten Schmidt har tegnet to nye boenheder og et multihus til os. Lige nu er vi ved at søge fondsmidler, forhåbentlig kan vi snart komme i gang med byggeriet. Følg med her.